Orient Expressen kommer til Danmark
ORIENT-EXPRESSENS EKSKLUSIVE BESØG I DANMARK
FREDERICIA - AARHUS – KØBENHAVN
Tag med verdens mest legendariske tog! 10. - 11. april eller 12. - 13. april 2013. www.orient-expressen.dk
Det er eksklusivt, dragende, uforklarligt spændende og romantisk. Det er blevet en legende. Verdens berømteste og mest eksklusive tog, der siden jomfrurejsen i 1883 har været foretrukket af alverdens rige, magtfulde, kendte og smukke.
Legenden bliver til virkelighed. For tredje gang i togets historie kommer Orient-Expressen til Danmark. Første gang var i 1986, anden gang i 1996. Begge gange kom toget til København. I 2013 kører det både til Fredericia, Aarhus og København.
Højdepunktet er naturligvis selve togrejsen. Privatkupeerne er udstyret med tykke tæpper, rosentræspaneler, sofa, bord, stol og indbygget vask.
Restaurantvognene er rigt dekorerede med gobeliner, slebne ruder, skinnende messing og indlagte trædekorationer. Bordene er dækket med damaskduge, krystal, sølv og fornemt porcelæn.
I køkkenet står en af Frankrigs gode kokke Christian Bodiguel, som også var køkkenchef de to foregående gange, toget var i Danmark. Tjenerpersonalet er italiensk. Det skulle være den absolut bedste kombination. Barvognen er i autentisk "art nouveau" stil. De dybe lænestole er placeret rundt om flygelet, hvor pianisten underholder, mens bartenderen mikser alle internationale drinks.
Når man ønsker at gå til ro, har sovevognskonduktøren, der er beroligende engelsk, gjort privatkupeens to senge klar.
Han vækker Dem også, når De ønsker morgenmad - friske croissanter, te eller kaffe og dagens avis.
Lad os fortælle om det eksklusive program, der er tilrettelagt i forbindelse med "årets rejseoplevelse":
| I sydgående retning Venedig - Danmark, Fredericia – Aarhus - København 10. – 11. april 2013 |
På perronen står Orient-Expressens personale klar til at tage imod og vise tilrette. Kl. 10 ruller det legendariske tog stille ud fra banegården med destination mod Danmark. Den eventyrlige rejse begynder med, at man får tid til at finde sig til rette i den dejlige kupé, før der bydes på frokost.
Om eftermiddagen serveres der te i privatkupeen. Uden for vinduerne passerer et utroligt smukt alpelandskab revue. Når aftenen nærmer sig, er det tid til at klæde om, før middagen serveres i en af de tre restaurantvogne holdt i hver sin stil. Menuen er kreeret af Orient Expressens franske kok. Vinene vælges fra vinkortet. Kaffe og cognac kan indtages i barvognen, hvor pianisten underholder så længe, der er gæster. Ved midnatstid lægger sovevognskonduktørerne brænde i ovnene, så der er varmt vand til alle.
Man får en rolig opvågning, mens toget bevæger sig gennem Tyskland. Morgenmaden serveres i kupéen, når det ønskes. I barvognen spilles hyggemusik. Før ankomsten til Fredericia og Aarhus serveres brunch i restaurantvognene.
Første stop bliver Fredericia, hvortil de blå vogne med guldseglet ankommer ca. kl. 11.30. Her er alle sejl sat til for at gøre modtagelsen festlig. Toget holder her en time, så de mange togentusiaster kan få et glimt af det berømte tog. Videre nordpå med ankomst til Aarhus ca. kl. 14.30.
Også her er alle segl sat til for at gære modtagelsen festlig. Efter 1 times stop fotsætter toget mod København. Eventyret er ved at være slut. På vej til København serveres middag, inden Orient-Expressen kl. 21.30 for tredje gang ruller ind på spor 1 på Københavns Hovedbanegård. Mon ikke DSB’s hornorkester vil stå på perronen, som de har gjort de to foregående gange.
| I sydgående retning Danmark – Venedig, København – Fredericia – Venedig 12. – 13. april 2013 |
Den røde løber er rullet ud, når der kl. 10.00 er afgang fra spor1 på Københavns Hovedbanegård. Efter, at man har fået anvist sin dejlige kupé, bydes der på frokost i restaurantvognene.
Kl. 14.00 ankommer toget til Fredericia, hvor der står passagerer på toget.
Efter afgang fra Fredericia kl. 16.00 serveres der te i privatkupéen. Når aftenen nærmer sig, er det tid til at klæde om, før middagen serveres i en af de tre restaurantvogne, holdt i hver sin stil. Menuen er kreeret af Orient Expressens franske kok. Vinene vælges fra vinkortet. Kaffe og cognac kan indtages i barvognen, hvor pianisten underholder så længe, der er gæster. Ved midnatstid lægger sovevognskonduktørerne brænde i ovnene, så der er varmt vand til alle.
Man får en rolig opvågning. Morgenmaden serveres i kupéen, når det ønskes, mens toget bevæger sig gennem et utroligt smukt alpelandskab.
I barvognen spilles hyggemusik, før frokosten serveres i restaurantvognene.
Før ankomsten til Venedig kl. 18.00 serveres der te i privatkupéen.
Lige ved Venedigs banegård Santa Lucia, ligger bådene klar til at sejle til forskellige hoteller.
Man kan opleve Orient-Expressen på nedenstående 5 forskellige strækninger – alle med egen kupé og nat ombord:
Venedig – Fredericia København - Venedig
Venedig – Aarhus Fredericia – Venedig
Venedig - København
Priserne følger.
Pris-eksempel: Venedig - London 2012: 17.775 pr. person i delt dobbeltkupé.
Prisen inkluderer alle måltider ombord men ikke drikkevarer, samt drikkepenge i restaurantvognen og til sovevognskonduktør. Der forventes ikke noget fast beløb, vejl. 10 euro pr. person til sovevognskonduktøren.
Venedig
Vi vil så absolut foreslå, at man bliver et par dage i det spændende og romantiske Venedig.
Vi hjælper gerne med booking af fly og hotel.
De hoteller, vi samarbejder med, er:
Papadopoli 4* (tidl. Sofitel) www.hotel-papadopoli-venice.com (beliggende i et hyggeligt og mindre turistet kvarter i nærheden af Piazzale Roma og banegården)
Cipriani 5* L www.cipriani.com (Orient-Expressens eget hotel og Venedigs mest eksklusive, beliggende på spidsen af Giudecca øen over for Markus
Pladsen). Der er fri shuttle båd hvert 5. minut mellem hotellet og Markus Pladsen.
Ret til ændringer forbeholdes. F.eks. ligger tidsplanen ikke endelig fast endnu. Vi tager forbehold for prisstigninger.
For nærmere information om denne rejse eller andre rejser med Orient Expressen eller Eastern Oriental kontakt venligst De Danske Vinrejser på pv@vinrejse.dk eller ringe på 33 32 62 60.