De Danske Vinrejser

I mere end 25 år, har vi arrangeret rejser til vinens verden. Vi har en stor og fast kundekreds. Nogle har været med både 10 og 15 gange.
Vi kender vinens verden bedre end andre og ved, hvad der skal ses, hvem der skal besøges, og hvad vi kan springe over og ikke bruge tid på. På alle rejserne er der en professionel dansk vinguide, der er vant til at fortælle om vin på en levende og relevant måde.
Vi supplerer ofte med en kyndig historiske guiding, når det er påkrævet.
Vinbesøgene er ofte ret personlige, således at det er ejeren eller anden familie, som tager imod og alle med bare den mindste vininteresse kan deltage.

  

Som hovedregel benyttes almindelige rutefly.

I vinlandet benyttes moderne langtursbusser med toilet, undtagen i Italien, hvor der ikke altid er toilet i bussen. Normalt er det samme bus på hele rejsen.
Generelt er der på vores rejser, hvad vi kalder stor halvpension. D.v.s. kontinental morgenmad og frokost eller middag med relevante vine. Dog tilbydes interesserede frokost eller middag på hotellet.
Alle rejserne har forskellig standard, dog er der altid eget bad og toilet på værelserne. Det er vigtigt, at man orienterer sig om standarten, som fremgår under beskrivelsen af den enkelte rejse.
Priserne for en uges rejse ligger fra kr. 8.000 til kr. 13.000 pr. person. Der kan være adskillige tusinde kroners forskel på to rejser til samme område og i samme uge. Det afspejler niveauforskelle på hoteller, antal og kvalitet af måltider og/eller tilbudte aktiviteter.


Vi bestræber os på at have 3 prisniveauer:
Niveau 1: luksus eller godt derhenad.
Niveau 2: vores sædvanlig gode standard.
Niveau 3: pænt og ordentligt, om end lidt skrabet.

Vi arrangerer rejser med følgende tema:
Ren vin: den rene vinrejse, som ledes af en vinguide.
Vin & historie: her har vinguiden følgeskab af en historiker.
Vin & gastronomi: hvor en dansk køkkenchef ledsager vinguiden.
Vin & golf: med vin- og golfguide.


Turene er tilrettelagt for alle, der kan lide et godt glas vin. Man behøver ikke at være ekspert for at tage med.
Måske føler man sig som sådan, når man vender hjem, men vi sætter os langt højere mål. Nemlig at alle får et godt og afslappet forhold til vin; at man kan fornøje sig med sin viden og give glæden videre.
Nogle rejser har fast program hver dag, andre har én eller flere dage, hvor man på egen hånd kan gå på opdagelse. De Danske Vinrejser arrangerer i de fleste tilfælde rejserne i samarbejde med andre. Det kan f.eks. være læserrejser for en avis eller et magasin, det kan være kunderejser for en vinimportør eller specialrejser med et bestemt tema. Andre gange er det os selv, der står som arrangør.

Magstræde 7DK-1204 København KCVR 14723986Tel + 45 3332 6220Fax + 45 3333 8575
E-Mail mail@vinrejse.dk